Toksværd Olstrup Fodbold – TOF er stolte af at kunne præsentere et nyt og hjertevarmt fodbold-tilbud:

 SOLSIKKEHOLDET 

Solsikkeholdet er et nyt initiativ for børn i alderen 6-12 år, som har det svært i de traditionelle fodboldrammer. Det kunne være autisme, ADHD eller sociale udfordringer, som børnene kæmper med.
I TOF skaber vi derfor et trygt og rummeligt fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder og hvor fodbolden serveres i børnehøjde i et tempo, hvor alle kan følge med.

Målet med dette initiativ er, at alle børn skal kunne opleve glæden ved fodbold, bevægelse og fællesskab – på deres helt egne præmisser

Tirsdag d. 5/8 vil TOF derfor byde alle velkommen til informationsmøde i klubhuset på Gormsvej 24 i Toksværd, hvor vi sammen kan få en snak om holdet, fortælle om klubben og selvfølgelig møde træneren.
Så tænker du, at denne mulighed lyder interessant og kan omfavne dit barn, så kom endelig på besøg denne dag.
Tilmelding til mødet samt øvrige spørgsmål foregår via mail til Catarina på cathan5522@gmail.com

Den fodboldmæssige opstart sker i uge 34 (efter sommerferien), hvor vi glæder os til at byde børn og forældre velkommen på de herlige fodboldgræsplæner i Toksværd. 

❤️

Categories:

Tags:

Comments are closed